Tilberedning
Majs er bedst tilberedte, så her får du et par tips til, hvordan du kan gøre.
Kogte majs
En helt oplagt måde at tilberede majs på, er ved at koge dem. Skær majskolberne i halve, og kom dem i en gryde med letsaltet vand. Kogetiden på majs varierer, men 7-10 minutter plejer at være et godt interval. Servér de kogte majs med hvidløgssmør.
Grillede majs
Majs smager også rigtig godt grillede. Fold majskolbernes dækblade tilbage, og fjern hårene på kolberne. Læg majsene i en skål med koldt vand, og lad dem trække i ca. 30 minutter. Grill majskolberne i ca. 10-15 minutter, og vend dem med jævne mellemrum, så de ikke brænder på. Servér majskolberne med en dressing på creme fraiche, salt, peber, citronsaft, cayenne-peber og cheddarost.
Bagte majs
Majs kan selvfølgelig også bages i ovnen. Fjern dækbladene fra majskolberne, og læg dem i en skål med koldt vand i en time. Tør dem, gnid dem i smør, og pak dem ind i sølvpapir. Bag majskolberne i ovnen ved 225 grader i 25 minutter. Servér dem med smør og salt.